Ofte stillede spørgsmål

Kan Joannahuset tage mit barn uden mit samtykke?
Joannahuset kan give husly til børn i op til 48 timer uden forældrenes eksplicitte samtykke, men de skal orientere forældrene og forældrene kan bede om at få deres barn udleveret hvilket Joannahuset skal efterleve.
Hvad hvis jeg vil hente mit barn hjem?
Flere forældre har oplevet, at de ikke kunne få deres børn hjem fra Joannahuset, og at kommunikationen med stedet var svær. Hvis dit barn er i Joannahuset uden din tilladelse, kan du kontakte kommunen eller politiet. Husk at dokumentere hvad du oplever i kontakten med Joannahuset fx. med lydoptagelser eller video.
Hvad gør jeg, hvis jeg føler, at Joannahuset manipulerer mit barn?
Flere forældre har beskrevet, at deres børn har ændret holdning til familien efter kontakt med Joannahuset. Joannahuset er ikke en sekt, men du kan opleve at der er mange lighedstegn. Hvis du oplever dette, kan det være en god idé at inddrage en uafhængig familierådgiver, politiet eller kommunen.
Hvilken rolle har kommunen, når mit barn er i Joannahuset?
Kommunerne har udtrykt bekymring over, at Joannahuset arbejder uden for det traditionelle system og kan modarbejde kommunale indsatser. Du kan kontakte din kommune for at afklare, hvordan situationen håndteres.
Hvem har ansvaret for mit barn mens det opholder sig i Joannahuset?
Det har du som forældre. Det kan virke selvmodsigende, men skyldes dårlig lovgivning i forbindelse med etableringen af det eksperimentelle børnekrisecenter Joannahuset.